I øjenhøjde
12 skolebørn fra Valparaísos udsatte boligområder fortæller om sig selv og om et blad, de laver for andre børn, Calcetín con papa (Sok med hul i). Her giver de udtryk for deres følelser, længsler, oplevelser og drømme, og filmen går tæt på deres vilkår. Gennem arbejdet med Calcetín con papa har børnene fået en tro på sig selv og fået bekræftet værdien af deres fortællinger. De har fundet et medie at udtrykke sig igennem. Calcetín con Papa er således en positiv historie med dannelsesmæssige og pædagogiske kvaliteter for de medvirkende børn. At skrive og tegne til bladet bevidstgør dem i forhold til dagligdagens vilkår.
Se klip fra filmen
Vil du bladre i et par sider fra bogen?
En kommentar fra afprøvningen
Eleverne var aktive omkring øvelserne – og nogle af dem, der normalt ikke er så synlige markerede en hel del – og da jeg spurgte ind til, hvad der fik dem i gang, sagde de, at det var befriende for en gang skyld ikke at skulle læse så meget tekst for at tale spansk! Her kunne de se en passende længde film og straks være i gang med at producere lidt sætninger til samtale omkring temaerne.
Jeg synes, “I øjenhøjde” fungerer rigtig godt. Jeg har brugt materialet i en lidt svag 2.g-klasse i foråret, og eleverne var meget optagede af det. Man kan ikke undgå at blive rørt over børnenes tekster og livshistorie.
Kronprinsesse Marys besøg på biblioteket Libro Alegre tirsdag den 12. marts 2013.
- Kronprinsesse Mary og Rosita
- Kronprinsesse Mary og Rosita
- Kronprinsesse Mary og Rosita
- Kronprinsesse Mary, Anne Hansen og Rosita
- Kronprinsesse Mary, Anne Hansen og Rosita