Project Description

I ØJENHØJDE

Film til spanskundervisningen

Hvis din skole tidligere har købt licens, eller hvis du er ny kunde, bedes du sende en mail til Tengberg Media, og du vil modtage et password til filmen.
Du kan desværre ikke længere logge dig ind til Tengberg Medias film med UNI-Login.

Du vil stadig kunne klikke dig frem og tilbage i filmens kapitler samt vælge, om du vil se den med eller uden undertekster.

Jeg beklager ulejligheden for jer, der tidligere har købt – og håber, at I vil tage godt imod den ny ordning.

PS Har din skole købt licens til flere Tengberg Media film, skal du blot skrive dette i mailen. Du vil herefter modtage et kodeord til hver film.

Sådan gør du
Som spansklærer eller elev på en skole med licens skal du blot
klikke på linket her
– skrive den kode, du har fået tildelt fra Tengberg Media

OBS! Der gælder de samme ophavsretsmæssige betingelser som tidligere:
Denne adgang gælder kun for lærere og elever på den skole, der har købt licensen. Man kan således ikke tage koden/filmen med sig, hvis man som spansklærer underviser på flere skoler, eller hvis man som lærer/elev skifter skole.

Jeg synes, I øjenhøjde fungerer rigtig godt. Jeg har brugt materialet i en lidt svag 2.g i foråret, og eleverne var meget optagede af det. Man kan ikke undgå at blive rørt over børnenes tekster og livshistorie.
Karin Kirk Pedersen, Aalborg Katedralskole (2014)

Se klip fra filmen

I øjenhøjde. Hablan los niños de Valparaíso
12 skolebørn fra Valparaísos udsatte boligområder fortæller om sig selv og om et blad, de laver for andre børn, Calcetín con papa (Sok med hul i). Her giver de udtryk for deres følelser, længsler, oplevelser og drømme, og filmen går tæt på deres vilkår.

Gennem arbejdet med Calcetín con papa har børnene fået en tro på sig selv og fået bekræftet værdien af deres fortællinger. De har fundet et medie at udtrykke sig igennem.

I øjenhøjde lægger op til samtale om mobning, drømme, opdragelse, forhold i hjemmet, sociale skævheder og meget andet. Det er temaer, som den danske elev kan identificere sig med. Materialet er klassisk med sine evigt aktuelle temaer.

De chilenske børns udsagn sætter tanker i gang. De korte udsagn er til at overskue, og den danske elev kan hurtigt komme i gang med sprogproduktionen.

Streaming
Filmen (21 minutter) kan ses med danske eller spanske undertekster – eller helt uden.
Streames fra tengbergmedia.com på computer, ipad eller smartphone.

Adgang fås gennem Tengberg Media.

Pris/betingelser
Skolelicens 1.500 kr. ex moms. Skolelicens er tids-ubegrænset og gælder for hele skolen på én geografisk adresse.

Obs! En film købt til en skole, må kun anvendes på den samme skole. Man kan således ikke ‘tage filmen med sig’, hvis man som lærer eller elev skifter skole.

Bogen (papir)
Til filmen hører opgavebogen I øjenhøjde med udskrift af børnenes udsagn og varierede grammatiske og kommunikative øvelser.
Tilbud på bogen! 80 kr. ex moms (Før 160 kr. ex moms)

Målgruppe
Fra slutningen af 1. g eller tilsvarende.

Hablan los alumnos de 2gsp2 de Skive Gymnasium.
Om I øjenhøjde siger eleverne

Godt journalistisk arbejde. God bog og pil op
Det er rigtig godt at høre autentisk tale, og tale som måske ikke er 100 % tilrettelagt. For eksempel Danilo, der konstant siger “todo eso” og mumler lidt når han taler. Jeg synes også, at det er meget godt journalistisk arbejde, og man følger børnenes liv på forskellige måder.
God bog, pil op (y).

Enkle tekster, fine opgaver og indbydende layout
I øjenhøjde er rigtig god. Jeg synes at teksterne er enkle og alligevel udfordrende. De er spændende, så de er lette at huske, selvom man har læst dem i starten af skoleåret. Der er fine opgaver til hver tekst, som virker rigtig godt – hvis der er tid til at lave dem. Layoutet er rigtig flot og indbydende. Alt i alt en rigtig fin bog.

Indblik i chilenske forhold og gode spørgsmål
I øjenhøjde er en god bog, da man får et godt indblik i hvordan det er at leve i Chile. De spanske sætninger i bogen er ikke for svære, men heller ikke for lette, så man stadig får en lille udfordring, når man skal læse den. Det er super godt, at der er spørgsmål til hver historie, da man kommer bedre ind i historierne og det giver en bedre forståelse. Derudover er det godt at der er en film til, da man lærer, hvordan de udtaler ordene i Chile.

Gode historier
Jeg synes det er en utrolig god bog, med en masse gode historier. Man får lært en del spansk, og derudover får man også en del viden om Chile.

Spændende historier og inspirerende layout
Det har været rigtigt spændende, at høre om de forskellige børns historie, og se forskelle på deres liv i forhold til vores liv. Bogens layout er god og inspirerende med alle de forskellige farver og billeder. Bogen er bestemt ikke kedeligt, og alt i alt en god bog at læse

Brugbare og relevante gloser
Bogen har fungeret rigtig godt til det niveau vi i klassen har været på, og derfor har den været brugbar og lært os nogle relevante gloser. Derudover har det også fungeret godt, at vi har haft mulighed for både at læse teksten i bogen og at kunne se og høre det på videoklip.

Elever fra 2gsp2, Skive Gymnasium