Tengberg Media og spanskudgivelser:
Bøger med fokus på spansk grammatik, fotoserier og film om spansk hverdagskultur.
Målgruppe: spansk-elever i gymnasiet, handelsskolen, HF, VUC, aftenskolen og selvstuderende.
Vild med tyren
Spansk grammatik opgavebog
En opgavebog med mange forskellige og sjove øvelser. Her kan du afprøve din viden fra Tag tyren ved hornene eller andre grammatikbøger. Der findes et facit til opgaverne, så bogen er også velegnet til selvstudium.
Naara. Una española de hoy
Online film. Naara er ingeniør i Metro Madrid. I et elev-venligt tempo fortæller hun om sine fritidsinteresser, om mode, rejser og om hvorfor hun valgte at flytte tilbage til Spanien efter sit studieophold i Schweiz. Velegnet til studieturen til Madrid.
Til filmen hører opgaver og andet bonusmateriale. Rekvireres sammen med filmen hos Tengberg Media.
Barcelona. Una ciudad en movimiento
DVD/Online film. Gennem interviews med unge mennesker får du et rigtig godt indtryk af Barcelona som en multikulturel by med mange muligheder – og udfordringer. Filmen er velegnet til før/efter studieturen.
Til filmen hører opgaver og andet bonusmateriale. Kan downloades fra tengbergmedia.com.
Elena. Una joven española
DVD/Online film. Med et smittende kropssprog fortæller gymnasieeleven Elena om sin dagligdag, om venner, aftaler, forældre, lektier, skolen og fremtidsdrømme. Filmen lægger op til samtale om ligheder og forskelle i forhold til danske unge. Til filmen hører opgaver og andet bonusmateriale samlet i en gratis e-bog.
No tengo jefe. Loli, ama de casa española
DVD/film. Vi går med husmoren Loli på det lokale marked og hører om hendes daglige gøremål som madlavning, tv-kigning, opvask, sengeredning, måltider. Loli fortæller også om døgnets inddeling og familiens betydning. Til filmen hører opgaver og andet bonusmateriale.
La fiesta de San Antón. La bendición de los animales
DVD/film. Et kig ind i en verden, der viser spanieres forankring i tro og traditioner – og som kan minde om et sandt Almodóvar-univers. Vi møder nogle husdyr, som velsignes uden for kirken, og deres stolte ejere. Præsten bidrager med sit syn på begivenheden.
Til filmen hører opgaver og andet bonusmateriale.
La pescadería. El alma del barrio
DVD/film. En autentisk reportage fra en fiskeforretning i Madrid – i et Spanien i forandring. Klingende sakse akkompagnerer kundernes snakken, og nu og da gribes en fisk i flugten. Fiskehandlerne kan deres håndværk, og fisk filetteres med præcision og brede knive.
Til filmen hører opgaver og andet bonusmateriale.
Spansk grammatik i bevægelse er et interaktivt materiale, der består af 10 videoclip med grammatiske temaer.
Hvert tema visualiseres og tegnes, mens det forklares. Til hvert clip hører interaktive arbejdsopgaver. Hvert videoclip varer tre-seks minutter.













